lørdag 5. maj 2012 kl. 20:00
Ronni Strøm & Jesper Jarlsberg m. band
2 lokale musikere går på scenen med deres akustiske songwriter-, country- og folk-inspirerede sange sammen med et til lejligheden sammensat super-band. Den intime stemning og håndspillede musik er i fokus i sangene, der kredser om kærligheden, livet og drømmene.
Det er første gang, de 2 deler scene og band sammen og spiller med på hinanden sange, og det bliver en aften med både gamle og nye numre.
Ronni Strøm har de 2 anmelderroste albums ”Lucky Man…?” og ”Drifting” i bagagen, og har været en del af musikscenen i mange år. Uanset om det er som solo-musiker eller med band, brænder Ronni igennem med sin musik og sin karakteristisk stemme, der har vundet ham mange fans igennem årene.
Jesper Jarlsberg har slået sit navn fast som sangskriver i løbet af de sidste par år. Hans sange er endnu kun udgivet på nettet, men han arbejder på materiale til det første album. Indtil nu er det blandt andet blevet til optrædender i Det Musiske Hus, Skråen i Aalborg, Gyngen i Århus og til songwriter sessions i USA.
Begge er kendt fra musikmiljøet i Frederikshavn igennem flere år, og Maskinhallens Værksted er den perfekte omgivelse for deres sanges støvede og længselsfulde univers.
www.myspace.com/the300miles
Type: Songwriter
Scene: Værkstedet, Maskinhallen
Opstilling: Unummererede caféborde
Pris ved forsalg: 90